|
Kulturminister Uffe Elbæks afgang blev dramatisk, og dommene var hurtige og hårde. Vi forsøger at give en - bare nogenlunde - nøgtern vurdering af Uffe Elbæks 14 måneder.
Uffe Elbæk havde givetvis 14 forrygende travle måneder som kulturminister. Energiniveauet var højt, lysten til at gøre op med ministerielle vaneforestillinger var stærk, og begejstringen for opgaven var voldsom.
Fordommene var stærke på forhånd. Elbæk repræsenterede tydeligvis kulturelle miljøer, som kun sjældent oplever sig hørt. Givne magtstrukturer blev udfordrede. Gennem alle Elbæks 14 måneder var der en tydelig opdeling, af de som sagde "like" til alt, hvad Elbæk gjorde, og de som udtrykte "dislike" til alt. Som altid blev dislikes i voldsomt overtal ved ministerens pludselige og ikke særligt ærefulde fald.
Et af de kollektive udsagn har været, at der var en modsætning mellem netværksmennesket og de sædvanlige politikertyper. Denne analyse underkender fuldkommen den kendsgerning, at enhver dygtig politiker også er en dygtig netværker.
Selve sagen - AFUK - blev dårligt håndteret af ministeren, som tydeligvis underkendte behovet for præcist formulerede svar. Bemærkelsesværdigt var det, at oppositionen ikke havde ønsker om en ministerafgang, tværtimod, man så gerne en minister med et utroværdighedsstempel. Derfor snød Uffe Elbæk kritikerne ved sin hurtige afgang - og dermed også den reelt formulerede hensigt: at ikke skade regeringen. Øv, sagde de i Venstre.
At sætte spor
Enhver ministers ønske er at sætte sig spor. Ikke blot i den daglige mediehurlumhej, hvor Elbæk var uovertruffen i sin håndtering af Facebook som direkte kommunikationskanal og med en hidtil uset gennemsigtighed til følge. Men målt over tid ønsker ministre naturligvis hellere at fremstå som markante forbilleder end blot som vikarer.
De dagsaktuelle domme over Elbæks 14 måneder vil sandsynligvis med tiden ændres i retninger, man ikke forestiller sig i dag.
Her på stedet forsøger vi at afholde os fra domme og heroiseringer. Vores bidrag vil blot bestå i vurdering af de konkrete og mærkbare beslutninger, der blev truffet i Elbæks ministertid.
Finanslov 2012
Uffe Elbæks første prøvelse var finansloven for 2012. SRSF-regeringen overtog de besparelser, der allerede var foreslået i VK-regeringens finanslovsforlags for 2012. For ministeren blev det tydeligvis en pludselig opvågnen, hvor forhåndsforestillingerne, om at man bare kunne omprioritere indenfor kulturministeriets righoldige budget, kom til kort. Der var ikke nogen lette besparelser. VK-regeringens forslag blev gennemført med videreførelse af nogle af de puljer, der var ved at udløbe.
Det Kongelige Teater
De politiske fireårsaftaler har sin særlige dramaturgi. Det er de politiske partiers chance for at markere sig, måske én gang hvert fjerde år. Derfor kræver det både håndelag og politisk tæft at gennemføre fornyelser af disse aftaler.
Efter mange offentlige diskussioner om Det Kongelige teater i 2010-2011, var der god medieopmærksomhed om aftalen for 2012-2015. Bl.a. havde Uffe Elbæk selv foreslået, at balletten skulle flyttes fra Gamle Scene til Operaen. Det lykkedes at indgå en bred politisk aftale om Det Kongelige Teater, hvilket kulturministeren udtrykte stor stolthed over.
Forarbejdet var dog gjort - især af ledelsen for Det Kongelige Teater. Og en fornyelse af en 4-årsaftale er altså ikke til historiebøgerne.
Musikhandlingsplanen
Også musikhandlingsplanen byggede på tidligere 4-årsaftaler, hvilket ministeren behændigt undlod at gøre opmærksom på. Ministeren var inden valget kommet for skade både at ville nedlægge et symfoniorkester og at ville "fordele musikstøtten ligeligt mellem klassisk og rytmisk musik".
Målt med denne alen var musikhandlingsplanen en skuffelse. Trods skuffelsen var der dog tale om en opprioritering af den rytmiske musik (se Søndag Aften arkiv).
Musikhandlingsplanen for 2012-2015 adskiller sig dog på ingen måde væsentligt fra tidligere 4-års musikhandlingsplaner.
Danskernes digitale bibliotek
Der blev indgået en aftale mellem Kulturministeriet og KL om finansieringen af Danskernes Digitale Bibliotek. Aftalen byggede på rapporten F
ælles løsning til digital formidling af folkebibliotekerne. Bortset fra at ministeren blåstemplede rapportens konklusioner, tog han ikke stilling til de strategiske overvejelser, der var angivet i rapporten.
Aftalen, og det sekretariat der herefter er nedsat, sikrer den videre udvikling, som rapporten lagde op til, og hvor det afgørende forarbejde lå i 2010-rapporten om Bibliotekerne i vidensamfundet.
Kunststøttesystemet
På baggrund af kunststøtteudvalgets rapport blev der indgået brede politiske aftaler om både kunststøttesystemet og de livsvarige ydelser.
Disse aftaler er endnu ikke udmøntet i lovforslag, men disse forventes fremsat i januar. Den konkrete udformning af den fremtidige Statens Kunstfond og ændringerne vedrørende de fremtidige hædersydelser kan i høj grad tilskrives ministeren.
Åben scene for frie teatergrupper
I juni 2011 blev der indgået en bred politisk aftale om at etablere en åben scene for den frie scenekunst. Det lykkedes ikke at skabe en løsning, hvorfor virkeliggørelsen af dette er overladt til Uffe Elbæks efterfølger (se Søndag Aften arkiv).
Fusion mellem Kunstakademiets Billedkunstskoler og Charlottenborg
Efter en årrække med økonomiske og styringsmæssige vanskeligheder for Charlottenborg, nåede man frem til en fusion mellem Kunstakademiets Billedkunstskoler og Charlottenborg.
Fusionen har givet ny optimisme omkring Charlottenborgs fremtidige muligheder, men kan naturligvis endnu ikke vurderes. Det er dog tydeligt, at ministeren gennem sit engagement i denne sag har sikret Charlottenborg en ny begyndelse.
Biblioteksafgiften
Det har i mange år stået klart, at biblioteksafgiften ville blive udfordret ved fremkomsten af nye digitale medier. Uffe Elbæk valgte at sætte fokus på denne problemstilling ved at nedsætte et udvalg, der skal aflægge rapport juli 2013.
Det nedsatte udvalg vil ganske let komme til at fremlægge forslag, der vil berøre mange kunstnere - nogle vil tabe andre vil vinde. Det kan blive en ilter offentlig debat.
Nedsættelsen af dette udvalg kan vise sig at blive det mest sprængfarlige initiativ i Uffe Elbæks ministertid.
Medieaftale
Der blev indgået en ny bred politisk 3-årig aftale om mediepolitikken 2012-2014.
Aftalen er en forlængelse af hidtidige medieaftaler med en række mindre ændringer. I sammenligning med forrige medieaftale, som indeholdt beslutningen om Radio 24/7, er der ikke nogen markante initiativer i den aktuelle medieaftale. Fraværet af initiativer kan i sig selv også ses som et plus.
Finanslov 2013
Uffe Elbæk opnåede en bred politisk aftale om finansloven for 2013. Det skete dog efter et uskønt forløb, hvor han først foreslog entré på Statens museum for Kunst, men blev tvunget til at trække dette forslag. Kulturministeriet opnåede en merbevilling til især museumsområdet (se Søndag Aften arkiv) og også til den kommende cirkusuddannelse, som også blev startskuddet til ministerens fald.
Midt i alle påstande om ministerens nære forbindelser til AFUK blev det aldeles overset, at ministeren i sin egen Marshall-plan havde foreslået, at en sådan nycirkusuddannelse skulle placeres ved Statens Teaterskole. Hans tidligere bestyrelsespost i AFUK havde altså ikke den afgørende indflydelse på placeringen af nycirkusuddannelsen.
Ny museumslov
Uffe Elbæk fremlagde et forslag til ny museumslov. Det er dog påfaldende, at forhandlingerne om denne lov havde udmøntet sig i et tydeligt mindretal. Først efter Elbæks afgang lykkedes det at skabe en bred aftale (læs Ny minister = ny museumslov).
Mediestøtte
Det lykkedes ikke Uffe Elbæk at nå frem til en aftale om en ny mediestøttemodel, selv om han tydeligvis gjorde seriøse forsøg på at skabe en model, der skulle sikre øget diversitet og muligheder for netbaserede medier.
Uffe Elbæk har her givet sit arbejde videre til sin efterfølger - og tiden vil vise i hvilket omfang Elbæk skal krediteres for det endelige resultat.
Finanslov 2013
Det var godt nok modigt at foreslå at den fri entré på Statens Museum for Kunst skulle afskaffes. Det var endda så modigt, at der ikke var flertal for det. I stedet kom en merbevilling, som gav Uffe Elbæk mulighed for at glæde sig over at tage eget forslag af bordet og at skaffe penge til den nycirkusuddannelse, som også førte til ministeresn fald.
Midt i al travlhed med at beskylde ministeren for at være styret af sig egen bestyrelsesperiode i AFUK, var det forbavsende få som bemærkede, at ministerens egen Marshall-plan foreslog nycirkusuddannelse placeret på Statens Teaterskole. Nycirkusuddannelsen er det eneste egentlige resultat fra ministerens Marshallplan og uden tvivl et spor han er glad for at have sat.
Og historiebøgerne
Vi skal helt holde os fra at forudsige historiebøgernes vurdering af Uffe Elbæks 14 måneder. De væsentlige konkrete spor han fik sat handlede om den kommende kunststøttereform og de livsvarige ydelser. I løbet af 2013 vil vi se, hvilken indflydelse han fik på den fremtidige biblioteksafgift og den fremtidige mediestøtte.
Søndag Aften
01/2013
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
